Man kan ikke sige, at vi sender mange emails ud, slet ikke da dette er den første hilsen fra os i 2022. Solen skinner, det er forår (dog fortsat koldt), Covid-19 er ikke så slemt længere, men alligevel hænger der en sort sky over det hele med Putins krig i Ukraine. Her gik vi alle og håbede på et godt 2022 efter to kedelige år. Vi vil dog alligevel dele lidt nyt, da det er lang tid siden sidst.

Vi gentager den lige, de er (meget) populære
Tilbage i december nævnte vi det og vi gør det gerne igen. Det er de mest populære sokker vi har. Både på julemarkeder, i gårdbutik og på hjemmesiden, står disse lækre sokker som bestsellers.

Og vi kan godt forstå det, for de er dejlige og flotte. Der ud over holder de godt på varmen når der er behov for det, mens de ikke er tykkere end normale sokker.

Du kan se udvalget her på hjemmesiden hvis det skulle have interesse.

Peru 2022
Vi opholdte os, som nævnt, en periode i Peru efter et par år, uden mulighed for at rejse dertil. Landet har været rigtigt hårdt ramt af Covid-19 og er desværre at finde højt på de kedelige lister over dødsfald.

Men heldigvis går det også der fremad. I disse uger åbner skolerne igen for fysisk fremmøde, hvilket ikke har været muligt i næsten to år. I et land som Peru, har det givet udfordringer, da ikke alle har adgang til internet og computerer, hvilket gør hjemmeskolen praktisk taget umulig.

Personligt nød vi at være tilbage og ikke mindst se familie og venner igen efter så lang tid.

Det var alt for denne gang.
Vi har valgt ikke, at skrive så meget denne gang, men sætter som altid stor pris på, at du læser med. Vi håber du har lyst til at kigge forbi vores hjemmeside og måske bliver fristet.

Skulle du se noget på hjemmesiden, som vi ikke har i din størrelse, eller hvis der er noget særligt du søger, som slet ikke findes på hjemmesiden er du altid meget velkommen til at kontakte os. Måske har vi det på lager alligevel eller kan skaffe det hjem til dig.

Husk du kan ligeledes finde et udvalg af vores lækre ting fra Peru i den hyggelige lille gårdbutik, Ryegaard Rejsestald. Her finder du et lækkert udvalg fra mange små mærker, som du ikke kan finde i andre butikker. Bestemt et sted du skulle stoppe ved, hvis du er ude efter noget særligt. Du kan læse mere på linket her: Gaardbutikken Ryegaard Rejsestald